Mesterskab for golfspillere i Vejle kommune 2019

På en dejlig sensommer søndag blev der for 6. gang afholdt Mesterskab for Golfspillere i Vejle Kommune. I dette års udgave var det Give Golfklub, der lagde græs til turneringen.


Formålet med afvikling af det årlige Mesterskab med deltagelse af medlemmer fra Vejle Kommunes golfklubber er at sætte fokus på golfsportens kvaliteter: livslang idræt, at fremme den enkeltes sundhed gennem motion, naturoplevelser, socialt samvær og konkurrence.
Målet er at styrke samarbejdet mellem kommunes golfklubber samt inspirere og motivere flere til at melde sig ind i den lokale golfklub.

Der var tilmeldt 71 spillere fra Vejle Golf Club, Jelling Golfklub, Kellers Park Golf Club og Give Golfklub. Spillerne havde kvalificeret sig via deres placering i Klubmesterskabet i deres hjemmeklub, og der blev på dagen dystet i 11 rækker. Turneringen blev afviklet som slagspil fra scratch over 18 huller.
Der var i flere rækker tæt kamp om sejren og der kom rigtig flotte scores på resultattavlen. Til vinderen i de enkelte rækker blev der overrakt en vandrepokal, som efter indgravering af navn og årstal kommer ud at stå i vinderens hjemmeklub. Derudover var der et erindringsglas med Give Golfklub logo til vinder samt runner up i alle rækker.
En stor tak skal lyde til turneringsleder, klubkoordinatorer samt alle deltagere for en dejlig dag med hyggeligt samvær på tværs af klubber både på banen og efterfølgende i klubhuset. Vi ser frem til næste års Mesterskab for Golfspillere i Vejle Kommune, som afholdes i Jelling Golfklub.
RESULTATER:
Dame rækken - tee 51                                         Herre rækken - tee 60
1. Yupin Hima, GGK 94 slag                               1. Nicki Rye Schou, JGK 72 slag
2. Supaporn Jønsson, GGK 120 slag                  2. Peter Worsøe, VGC  77 slag
 
Dame Midage - tee 48                                         Herre Junior - tee 57
1. Karin Kirstine Orluff, KPGC 102 slag              1. Johan L. Christensen, VGC 74 slag 
2. Lilian Thomsen, KPGC 106 slag                     2. Mikkel F. Iversen, VGC 79 slag
 
Dame Senior - tee 48                                          Herre Midage - tee 57
1. Dorthe Hansen, GGK 86 slag                         1. Kenneth R. Pedersen, JGK 82 slag
2. Jette Hannerup, GGK 87 slag                         2. Rune A. Sørensen, JGK 88 slag
 
Dame Veteran - tee 48                                        Herre Senior - tee 57
1. Eva Panduro, VGC 83 slag                             1. Henrik Daugaard, VGC 76 slag 
2. Helle Sigsgaard, JGK 95 slag                         2. Michael Olesen, GGK 80 slag
 
Dame Super Veteran - tee 48                             Herre Veteran - tee 57
1. Kirsten Neve, GGK 104 slag                          1. Lars Hannerup, GGK 83 slag
2. Kirsten Taanum, JGK 105 slag                       2. Per Møller, VGC 86 slag   
   
Herre Super Veteran - tee 57
1. Jørgen Hansen, VGC 84 slag
2. Tonny K. Jensen, KPGC 94 slag
KM Vindere Runner Up 2019

Turnerings artikler

Powered by mod LCA