Forretningsorden 2025
I den kommende sæson vil der blive spillet i en A og en B række. A-rækken er fra hcp. +4 til 18,0. B-rækken er fra hcp. 18,1 til 44,0. Er der MS-medlemmer, som er kommet højere op i hcp. end 44,0, vil de forsat kunne spille med. På generalforsamlingen i 2022 blev det besluttet, at minimumsalderen for medlemskab skal sættes ned fra 21 år til 19 år.
Tilmelding til vores matchaftener skal ske i GolfBox, og hvis ikke andet er meldt ud, så er det senest kl. 20 aftenen før spilledagen. Ved en eventuel eftertilmelding vil der ikke kunne bestilles mad. Det vil kun være muligt at betale med MobilePay , IKKE med Dankort. Bestyrelsen anbefaler kraftigt, at man betaler med MobilePay til kassereren straks efter tilmeldingen på Golfbox. Kasserer er Søren Nielsen, og MS MobilePay-nummer er : 566540.
”Årets spiller” i de to rækker vil også i år blive fundet på baggrund af et individuelt scoringsgennemsnit set over hele sæsonen. Scoringsgennemsnittet opgøres i Stableford point og findes ved at sammenlægge spillerens 10 bedste runder og dividere med 10. Ved færre spillede runder end 10 divideres summen af opnåede runder med 10. Derved får alle en mulighed for at gøre sig gældende også selvom man ikke har mulighed for at møde op hver torsdag.
"Årets putter" bliver udregnet efter samme system. MS-bestyrelsen har i år bestemt, at der ikke spilles med puts, hvis der spilles stableford (hvad der kun sjældent gør).
Åres oprykker fra B til A-rækken kan ikke vinde A-rækken. Skulle årets oprykker ende som nr. 1 i A-rækken, vil årets vinder være den spiller, der ender som nr. 2.
I 2024 spiller vi med nærmest flaget på hul 6 og hul 17, og der vil være en præmie. Nærmest flaget på hul 17 giver også et lod i en bøtte, og til generalforsamlingen trækkes der lod om en præmie mellem dem, der har været tættes på gennem sæsonen. Man kan kun vinde, hvis man deltager i generalforsamlingen og er til stede under lodtrækningen.
I forhold til Ruder Cup-kvalifikation spilles der igen i 2025 om ekstra point de sidste 5 matchaftener. 1. plads i rækken giver 5. point, 2. plads giver 3 point og 3. pladsen giver 1 point.
MS bestyrelse har fastsat kontingentet for 2025 til 250 kr. eller til 500 kr. incl. polo (se senere). Matchfee er uændret kr. 35,- pr. match. Bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer tilbydes at købe en polo med MS logo allerede fra sæsonens begyndelse. MS yder et tilskud hertil, idet det vil koste samlet 500 kr. for kontingent + polo. Til forskel fra tidligere ydes ikke tilskud til særlige poloer eller trøjer til Ruder Cup. Det står naturligvis alle frit for, om man vil købe en polo eller ej.
I år spiller vi i 2 rækker, A række spiller slag spil og B række spiller stabelford. Dem som er i B række, som gerne vil være med i putter konkurrence spiller hul færdigt og tæller deres puts som altid.
Vi spiller ikke med ”dameøl ” (med mindre det enkelte hold enstemmigt på forhånd har bestemt sig herfor). Bestyrelsen har endvidere bestemt, at der fortsat spilles med et bødesystem: Ved nettoscore over 85: 10 kr. Ved mere end 36 puts: 10 kr. Betalingen foregår i år på følgende måde: Kassereren sender en MP-anmodning til de spillere, der er hjemfaldne til bøde. Der sendes således ikke længere en ”bødekasse” rundt på spilleaftenen.
Men’s Sections Bestyrelse: Tony Cole, Jan Derdau, Bjarne Jørgensen, Søren Nielsen