Historie
Give Golfklub blev som forening stiftet mandag d. 30. september 1991 ved den stiftende generalforsamling på Diagonalkroen i Give.
Klubben fik adresse på Bregnhovedvej 3 i Give, hvor den mindre landejendom "Søndergaard" og 55 hektar jord blev opkøbt til formålet.
Efter 1½ års arbejde af professionelle og en række frivillige ildsjæle kunne 18-hullers banen indvies lørdag den 22. maj 1993.
Det gamle stuehus blev sammen med nyopførte bygningsfløje til klubhus. Huset er siden ombygget og moderniseret i flere omgange.
Klubben har i dag omkring 800 medlemmer og beskæftiger 6-8 ansatte. Golfbanen besøges årligt af 4.000 golfspillende gæster.