Blinde greens, lørdagsfester og minustimer

Med sin karakteristiske sixpence og collegestyle er Ole W. Jensen et kendt ansigt i Give Golfklub. Han har været med lige siden starten i 1993 og gået i tusindvis af runder på golfbanen.

En flækket knæskal og gigt har i de seneste år besværliggjort spillet, men Ole W. Jensen håber, at 2018 bliver året, hvor han igen kan svinge golfkøllerne et par gange om ugen.

”Jeg har spillet golf i 35 år. De første 10 år i Gyttegård. Jeg savner spillet og det sociale samvær i klubben. Så jeg håber, at 2018 bliver mit år”, forklarer Ole W. Jensen, der blandt mange store og sjove oplevelser især kommer til at tænke på tre.

Blinde greens

”Jeg husker især, at vi havde hyret en professionel banearkitekt til at tegne banen. Professionel er måske så meget sagt, for han var aldrig ude at se arealet. Så han fik tegnet et håbløst projekt med mange blinde greens. Det resulterede i en fyreseddel. I baneudvalget trak vi i arbejdstøjet og gik ud i det, der mindede om en urskov. Vi kæmpede os igennem ukrudt, højt græs og massive buske, men til slut fik vi skabt en bane med et smukt forløb, vi den dag i dag kan være ganske stolte af.”

Lørdagsfester

”Give Golfklub er en fantastisk social klub, og selvom medlemstallet er vokset markant siden starten, er stemningen stadig helt i top. I de gode ”gamle dage” blev der nok drukket lidt flere øl, og jeg husker da et par klubmesterskaber, hvor lørdagsfesten varede til langt ud på natten. Det var lidt hårdt at tee ud søndag morgen, og nogle havde endog meget svært ved at se og ramme bolden. Så spillet blev som regel da også derefter, griner Ole W. Jensen.

Minustimer

”Da vi startede anlægsprojektet, havde jeg 50 overarbejdstimer til gode hos min arbejdsgiver i Kroager. Da vi var færdige med at anlægge banen, skyldte jeg mindst 50 timer. Mange byggemøder og opgaver lå i arbejdstiden, så jeg trak store veksler på min arbejdsgivers tålmodighed i den periode, men de var heldigvis forstående. Det var en drivkraft for mig at skabe en så god bane som muligt. Golfbanen var det eneste, der interesserede i projektet, mens andre frivillige dygtigt tog sig af andre vigtige opgaver. Det var en spændende, men hård tid.”