Klubber i klubben giver stærke fællesskaber

Klubber i klubben har altid hittet i Give Golfklub. Vi har mødt tre af dem, Ladies Sections, Peter Skov Sørensens sammentømrede flok og tirsdagsholdet med deltagere fra Ældresagen, Idræt i dagtimerne og Aktive Ældre til en snak om, hvorfor de spiller golf i Give.

Ladies Section samler kvinderne i Give Golfklub
Tirsdage er i kombination med udvalgte dage i weekenderne lig med Ladies Section i Give Golfklub. Ladies Section er for alle kvinder, der er fyldt 21 år og spiller i mindst handicap 54. En af medlemmerne er 52-årige Karina Jensen, der spiller golf på andet år i Give Golfklub.
”Sidste år lykkes det endelig min mand at overtale mig til at spille golf, og lige siden jeg teede ud første gang på par 3 banen, har jeg været bidt af spillet. En af de væsentligste årsager til det er, at begynderudvalget er helt fantastisk til at tage imod nye medlemmer. Jeg følte mig med det samme velkommen i klubben, og hver eneste gang jeg er på golfbanen, møder jeg en masse søde mennesker. Med golf kommer jeg ud i naturen, jeg får bevæget mig og mulighed for at udleve mit konkurrencegen, ligesom vi ofte hygger med frokost eller aftensmad i caféen.”
Karina Jensen, golfspiller på hyggeplan i Give siden 2017

Karina Jensen Lav oplsning


Kammeratskabet er stærkt men kommentarerne drillende
En gang om ugen mødes en sammentømret flok gutter til golf i Give. Formand for klubben i klubben er Peter Skov Sørensen, der siden 1996 har slået i tusindvis af golfbolde ud på fairways. Ifølge ”kammeraterne” har nogle af dem endda ramt nogenlunde. Den drillende tone kendetegner gruppen, men kammeratskabet er ifølge Peter Skov Sørensen stærkt.
”Vi har en lille klub i klubben, hvor vi er 11 gutter, der spiller golf sammen. På kryds og tværs af hinanden har vi spillet håndbold og fodbold sammen, men golf er bedre, når knæene begynder at gøre ondt. Vi spiller fordi, det er sjovt, og fordi vi med golfen kan fortsætte med at konkurrere med og mod hinanden. Kammeratskabet er stærkt, og vi holder naturligvis både opstartsfest, sommerfest og er på en afslutningstur sammen.”
Peter Skov Sørensen, golfspiller på hyggeplan i Give siden 1996

Peter Skov Srensen 0002
Peter Skov Srensen 0011
Peter Skov Srensen 0092

Give Golfklub summer af liv og hygge tirsdag formiddag
Hver tirsdag formiddag mødes medlemmer af Ældresagen, Idræt i dagtimerne og Aktive Ældre til golf på par 3 banen og hyggeligt samvær i Give Golfklub. En af deltagerne er 65-årige Jens-Erik Therkildsen.
”Jeg har altid været meget sportsinteresseret, og efter at det økologiske landbrug er overdraget til næste generation, har jeg fået bedre tid til fritidsinteresser. Mit valg er faldet på golf, fordi jeg møder mange mennesker med forskellige interesser, og fordi det foregår ude i naturen. Jeg er blevet så bidt af det, at jeg har tegnet et prøvemedlemsskab, så jeg på sigt kan komme ud at spille på den store bane”, fortæller Jens-Erik Therkildsen, der roser de frivillige for at tage godt imod alle de nye, der gerne vil prøve kræfter med golf på hyggeplan.
Jens-Erik Therkildsen, golfspiller på hyggeplan i Give siden 2018

Jens Erik Therkildsen Lav oplsning